Indvandrer = kriminel

Hvorfor opsøger journalisten en tidligere kriminel og fokuserer på hans fortid, for at beskrive at indvandrere generelt i stigende omfang får sig en uddannelse?
Journalisten laver en kobling mellem det at være kriminel og indvandrer. Se TV-indslaget her "Flere indvandrere i uddannelse".

Ser journalisten virkelig en naturlig sammenhæng mellem det at være ung nydansk og kriminel? Er journalisten selv blevet bedraget af de utallige historier om unge nydanskere, der er kriminelle, så journalisten selv tror, at alle nydanskere er kriminelle?




Jeg blev kontaktet af en journalist fra TV-Avisen. Han ville have kontakt til en af mine elever, som er tidligere kriminel. Det er den eneste af mine elever, som har en kriminel fortid.

Journalisten havde læst om den unge mand i kriminalforsorgens blad. Min elev er på det seneste blevet opsøgt af mange journalister, fordi han haft succes med at bryde et kriminelt mønster og er nu taget på højskole og har en drøm om at blive journalist, forfatter, foredragsholder eller pædagog. Han skal aldrig tilbage til fængslet.

Jeg forstår på journalisten, at han vil lave en positiv historie om at kriminelle i stigende grad kommer ud af kriminaliteten ved at tage sig en uddannelse. Journalisten vil bruge min elev som en case, en positiv historie, om at det faktisk kan lykkes at bryde en kriminel løbebane og få sig en uddannelse.

Jeg sætter dem i kontakt med hinanden og glæder mig til at se tv-indslaget.

Titlen på indslaget er: Flere indvandrere i uddannelse "
Indvandrere er blevet markant bedre til at bryde den sociale arv og gå i gang med uddannelse. Det viser nye tal fra Rockwool Fondens forskningsenhed".

Jeg tænker: De vil måske slet ikke bruge ham i forbindelse med hans kriminelle fortid, hvilket ellers var årsagen til at de havde læst om ham i kriminalforsorgens blad. Men jo, de laver en kobling mellem at være tidligere kriminel og flere indvandrere i uddannelse. Kriminalitet og indvandrere er jo to sider af samme sag.

Hele indslaget er problematisk. Ud over at hele vinklen og valget af case er langt ude og skaber mere forvirring end overblik, så er det heller ikke en nyhed at flere unge nydanskere påbegynder en uddannelse end tidligere. Lige så lidt er det en nyhed at frafaldet er større end blandt unge med etnisk dansk baggrund. (Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, 2004. Kilde: ”Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende praktiske indgange i flere uddannelser”, 2005, Finans-, Undervisnings-, Integrations og Beskæftigelsesministeriet.)

Men hvorfor opsøger man en tidligere kriminel og fokuserer på hans fortid for at beskrive, at indvandrere generelt i stigende omfang får sig en uddannelse? Jeg har flere nydanske elever, som er gået direkte fra gymnasiet til højskolen med et gennemsnit på over 9. De kommer til at gå fra højskolen til en videregående uddannelse og vil fuldføre den uden problemer. Hvorfor opsøger man ikke dem? Eller hvorfor tager journalisten ikke hen på Ørestadens gymnasium, som ligger et stenkast fra DR byen? Hvorfor kigger man i kriminalforsorgens blad?

Jeg ved det ikke, jeg bliver bange for at journalisten virkelig ser en naturlig sammenhæng mellem det at være ung nydansk og kriminel.
At journalisten selv er blevet bedraget af de utallige historier om unge nydanskere, der er kriminelle, at journalisten selv tror, at alle nydanskere er kriminelle.

Jeg ringede til en af mine venner, som er journalist. Han havde også set indslaget og sagde: Du skal virkelig spørge meget ind til vinklen. Og tro aldrig på den umiddelbare forklaring. Du skal have det hele at vide på forhånd. Journalister er som udgangspunkt ikke til at stole på.

Det værste er, at min elev med den kriminelle fortid har en fantastisk historie, hvilket mange journalister heldigvis har opdaget.

Men journalisten gik glip af den virkelig historie.

Brugen af ordet udlænding

Hej Imran,

Jeg ville umiddelbart have accepteret Henriks begrundelse, da jeg mener, det er i orden at beskrive etnicitet, når man som journalist videregiver et signalement til offentligheden i forbindelse med opklaring af en forbrydelse.

Interessanter er det dog, at journalisten skriver "udlænding", det er en ekstrem bred betegnelse, som ikke bringer meget oplysning med sig. Set i lyset af mange journalisters konstruktion af "os og dem", så betyder udlænding i denne sammenhæng araber/muslim og fodre blot til læsernes fordomme.

Jeg synes, det er super godt, at du havde et lignende eksempel, som problematiserer Henriks begrundelse som ellers for mange er en legitim begrundelse.

Mvh Søren

Svar på begrundelse af brug af ordet udlænding

Kære Henrik,

Det kan jeg forstå, og det er også vigtigt at få opklaret den afskyelige forbrydelse.
Men i Sverige formår de at få forbrydelserne opklaret uden at skulle appellere til en fordrejet diskussion om indvandrere og deres genetiskeløbebane. Hvorfor beskriver man ikke etnicitet i denne artikel. I dette tilfælde handler det jo i høj grad om et signalement men spørgsmålet om etnicitet er helt udeladt og gør det derfor svært for offentligheden at genkende manden.

Jeg er ikke ude på at starte et nyt debatforum men er ganske enkelt den lille stemme, der gerne ønsker lidt ansvarlighed i pressen. I gør uden tvivl jeres bedste men engang imellem er det sundt at få en anden vinkel på. Tak for dit svar og hav en god weekend.

Med venlige hilsner

Imran Shah

Svar på klage over brugen af ordet udlænding

Kære Imran Shah,

Der er udsendt et signalement af den formodede gerningsmand fra politiet i Nordsjælland. Her indgår det, at manden skulle være 2. generationsindvandrer. Det sker jo i et forsøg på så hurtigt som muligt at få identificeret ham.

Venlig hilsen Henrik Skytte Nielsen

Klage over brugen af ordet udlændinge

Kære Henrik Skytte,

Jeg forstår ikke helt hvorfor der skal lægges fokus på etnicitet ved sådan en forbrydelse.

Det er anden gang idag at jeg ser Jyllands Posten fortælle os læsere om, at det er en med anden etnisk baggrund, derforsøger eller udførte en total uacceptabel handling. Hvad er er den helt nøgterne begrundelse for at etnicitetenskal frem når forbrydelser bliver beskrevet i medierne. Ja problemer skal frem i lyset men skal det ske påbekostning af en majoriteten i en minoritet?

De unge med indvandrere baggrund kæmper stadig mere imod fordomme som deres forældre ikke har været udsat for, grundet en mere rå skrivestil. Det ved vi der arbejder med dem. Kunne man ikke fra avisens side være med til at løseproblemerne istedet for at appellere til den indre svinehund? Jeg ser frem til dit svar snarest muligt.

Med venlige hilsner

Imran Shah

Klage til DR over udsendelsen 21. søndag

Skrevet af Søren Lerche Højskolelærer
Jeg så 21 søndag her til aften d. 12. oktober. Det omhandlede finanskrisen. Der var ca. 20 vox-pops med helt almindelige danske borgere, der var ingen kilder med anden etnisk baggrund end dansk. Det lever blot op til den sørgelige statistik, som ugebrevet A4 lavede i 2005, hvor kun 0,5 % af mediernes kilder havde anden etnisk baggrund end dansk.

Hvorfor bruger I ikke kilder med anden etnisk baggrund? Hvad skyldes jeres prioritering?
Jeg håber ikke, at argumentet er som en journalist fra TV2 udtalte:

Citat: Jesper Nilausen. Journalist på TV2 »Jeg gider ikke have et i øvrigt godt indslag ødelagt af, at jeg ved, at folk sidder derhjemme ved kakkelbordet og bliver distraherede af, at det er indvandrere – jeg kan høre min egen far sidde og kommentere på det. Det trækker simpelthen energi ud af indslaget og skaber forvirring,« siger Jesper Nilausen. Journalist på TV2 (Kilde A4 undersøgelse, s.21. Dato: 10.10.2005)

Jeg håber, at I vil tage denne klage alvorligt, da jeg ser det som et demokratisk problem. I formår simpelthen ikke at afspejle det danske samfund.

Svar fra Lars Bennike

Foto: Soffi Larsen

Af Lars Bennike, Seernes Redaktør på TV2
TV 2|DANMARKs overordnede holdning er, at vore nyhedsværter på skærmen skal klæde sig neutralt, det vil sige uden synlige religiøse, politiske eller andre holdningsmæssige signaler.

Læs mere her

Gellerup: Mediebilledet af etniske minoriteter
- Hvordan kommer vi videre?

Stenkast, skyderi, kriminalitet og islamisme blandt unge med anden etnisk baggrund er ikke en nyhed. Det har præget mediebilledet igennem årtier.

Læs mere her

MEDIER OG SAMFUND

Af Søren Lerche
Man skal se denne blog, og de tre debatter vi afholder i Vollsmose, Blågårds Plads og Gellerup som en del af Grundtvigs Højskoles projektorienterede fag ”Medier og Samfund”.

Læs mere her

VOLLSMOSE-DEBAT OM MEDIER



SkibhusAvisen 01.10.2008, 1. sektion, side 8
Vollsmose: Terror, burka, islam og kriminalitet fylder mediernes avisspalter, når Vollsmose dækkes. Fredag den 12. september mødtes medier, Vollsmose-borgere og Grundtvigs Højskole til en debat, der satte fokus på hvordan kommer vi videre. Råb op og bland jer og drop stereotyperne.

Læs mere her

Ny gruppe Facebook "Mediebilledet, hvor er jeg henne?

Denne gruppe er en protest mod det unuancerede mediebillede af etniske minoriteter og muslimer
Meld dig ind og vis din utilfredshed på facebook på gruppen: Mediebilledet, hvor er jeg henne?

eller deltag i debatten 3.10 på Blågårds Plads kl. 17-19

Send gerne denne invitation videre til relevante personer

Debat på Blågårds Plads

Skyderier, kriminalitet og islamisme blandt unge med anden etnisk baggrund er ikke en nyhed. Det har præget mediebilledet igennem årtier. Men hvor er jeg henne?

Citat: Jesper Nilausen. Journalist på TV2 »Jeg gider ikke have et i øvrigt godt indslag ødelagt af, at jeg ved, at folk sidder derhjemme ved kakkelbordet og bliver distraherede af, at det er indvandrere – jeg kan høre min egen far sidde og kommentere på det. Det trækker simpelthen energi ud af indslaget og skaber forvirring,« siger Jesper Nilausen. Journalist på TV2 (Kilde A4 undersøgelse, s.21. Dato: 10.10.2005)

Mediebilledet af etniske minoriteter - Hvordan kommer vi videre?

Kom til debat på Blågårds Plads

I debatpanelet:

Lars Bennike, seernes redaktør TV2, tidligere redaktionschef på TV2 nyhederne

Jacob Fuglsang, Dagbladet Politiken Indlandsredaktør

Aydin Soei, Journalist og næstformand i Foreningen Ansvarlig Presse

Anoir Hassouni, Gadeplansmedarbejder på Nørrebro

Rikke Andreasen, Lektor i medie- og kommunikationsvidenskab Malmø Universitet

Vi ses i Støberiet på Blågårds Plads 3, 2200 København N fredag d. 3. oktober fra kl. 17-19

Arrangører: Grundtvigs Højskole og Foreningen Ansvarlig Presse

Hilsen

Zaineb Sheikh

Kontaktperson:
Søren Lerche
Grundtvigs Højskole
sorenlerche@gmail.com
50488192

Fordrejet definition af indvandrere?

Abdala Gasle, deltager i debatmødet i Vollsmose

Mange er vidne til den stigende problematisering af indvandrere og folk med en anden herkomst end dansk. De udstilles som værende et af de største samfundsproblemer. Politikere og medierne står på linie for at demonstrere deres utilfredshed med indvandrere. Men kernen i debatten er, at den almene dansker har et forkert billede af hvem disse såkaldte ”indvandrere” er, og hvordan selve ordet skal defineres. En indvandrer er således i Politikens betydningsordbog ”en person som rejser ind i et land for at bosætte sig”. Hvorfor er det så, at medierne tilskriver unge med en anden herkomst end dansk som indvandrere? Unge som er født og opvokset i Danmark? Unge som taler deres etniske sprog i en ringe grad? Handler det om had over for ”tidligere” fremmede og middelalderlige nationalisme, eller blot fordi det sælger?

Medierne er med til at stereotypisere og marginalisere en samfundsgruppe – udelukkende på deres etnicitet som de ikke fortjener. Etniciteten og religiøse tilhørsforhold er med til at afvige en samfundsgruppe fra det eksisterende samfund, hvis det hele tiden eksemplificeres.

Derfor handler det ikke om være politisk korrekt i dette sammenhæng - men om at behandle en gruppe som ligeværdig samfundsgruppe. Trods det at medierne ønsker at sælge, skal de stadigvæk formidle deres budskab på en retfærdig og ligeværdig måde, som er gældende for befolkningen, uanset deres forskellighed. Altså skal medierne i allerhøjeste forstand formidle deres journalistik på en nuanceret måde.

Det handler om at redefinere danskheden. For at være dansk i dag er det ikke ensbetydende med at hedde Anders, have blå øjne, spise svinekød og holde jul. Det skal ses i en større sammenhæng – en sammenhæng hvor man skal se det danske samfund som et samfund, som er på vej til at udvikle sig til et multikulturelt samfund. Danmark er ikke ”Lille Danmark” længere.

Lad os håbe, at vi hurtigt når til et stadium, hvor man ikke beskylder en samfundsgruppe for at være problematisk alene på grund af deres etnicitet og religiøse tilhørsforhold – men beskylder en gruppe på grund af f.eks. sociale/økonomiske mangler.

Menneskeret at klæde sig på som man vil

Af Abdul Hussein, deltager i debatmødet i Vollsmose Kulturhus

Jeg husker tydeligt for to år siden en artikel jeg læste på Politiken.dk om protester mod Asmaa Abdol-Hamid, fordi hun bar tørklæde som tv-vært. Protesterne skulle eftersigende være underskrevet af 500 medlemmer af Kvinder for Frihed, og jeg kunne ikke lade være med at ryste på hovedet efter en kommentar fra deres leder: "En public service kanal skal ikke have en vært, der bærer religiøse symboler og slet ikke et religiøst påtvunget tørklæde, som symboliserer kønsdiskrimination og kvindeundertrykkelse. Vi er ikke efter Asmaa Abdol-Hamid som person, men som rollemodel. Vi håber, at DR tager protesterne til sig og vælger en anden vært - gerne en muslim, men uden tørklæde".

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan sige noget så banalt, som at muslimske kvinder er undertrykte og diskrimineret netop, fordi de bærer tørklæde. I Asmaas tilfælde er det netop paradoksalt - hun er en frigjort kvinde, ja FRIGJORT. Hun bærer netop tørklæde af egen FRI VILJE, af egen overbevisning om at ikke udstille sig selv for "sultne" mænds blikke. Jeg synes, at det er en velanstændig form for dydighed - for mig symboliserer et tørklæde blot en kvinde som vil passe på sig selv og som fremstår med en ren aura og tilstedeværelse.

Jeg tror, at Kvinder for Frihed som mange andre danskere har en empati-forestilling om muslimske kvinder med tørklæde. De ser kvinden med tørklædet som en stakkel i hjemmet, som er underlagt manden. Så hvem kan sige at en engageret, en social, en politisk, en velfungerende kvinde som Asmaa er undertrykt? Som Asmaa sagde under debatmødet, afspejlede hun mangfoldigheden i Danmark. Og ikke desto mindre viste ansættelsen af Asmaa som tv-vært blå himmel og sol over den kønsmæssige lighed i den danske medieverden. Er det ikke nuancering? Er det ikke public service at afspejle mangfoldighed?

Og til kære Lars Bennike (håber du læser dette): Er Danmark mon klar til en muslimsk kvinde med tørklæde? Dit bud var: ikke i øjeblikket, men tiden vil nok komme. Som Seernes Redaktør TV2 vil det kun tage dig en lille morgens tid at lave en Gallup-måling til de 700.000 danskere som dagligt ser 19-Nyhederne - kun på den måde kan du finde ud af, hvad de danske seere egentlig vil, og om de har noget imod en muslismk kvinde med tørklæde som tv-vært. Spørgsmålet om tørklædet er blevet til et banalt spørgsmål om integration.

Er integration; at droppe sine rettigheder, tro, kultur og arv og tilpasse sig de danske normer og traditioner? Nej, det er det ikke. Noget som ikke blev diskuteret i dag, og som jeg var ked af er, hvad betyder integration egentlig? Og at det er noget, der går begge veje - nemlig kulturel mangfoldighed. Men ellers tak for et forrygende debatmøde. Vi glæder os til at se flere af slagsen!

PROBLEMSTILLINGER

Af Asem EL-Ghiouane
Journalisten Pola Rojan har været ude på Grundtvigs Højskole, og har givet os et indblik i mediebilledet af etniske minoriteter i Danmark.

Etniske minoriteter har mistet tillid til medierne.

TV2's Lars Bennike får travlt i sin nye rolle som seernes redaktør.

Lars Bennike tiltrådte 1. juli som seernes redaktør på TV2. I Vollsmose, Gellerupparken og Blågårds Plads har der de seneste år været stor utilfredshed med mediernes og i særdeleshed TV2's dækning. Grundtvigs Højskole og beboerne hilser Lars Bennike velkommen og inviterer ham til tre offentlige debatter. Lars Bennike håber, at han kan være med til at bygge bro mellem boligområderne og mediebranchen.

Da Grundtvigs Højskole kontaktede de tre boligområder, nævnte alle en utilfredshed med TV2. Under urolighederne i vinterferien 2008 viste TV2 Nyhederne et indslag med overskriften "Gellerup i flammer". Helle Hansen Formand for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse udtaler "Der blev i alt brændt to containere og to aviskurve i Gellerupparken. Det stod i skærende kontrast til TV2 Østjyllands dækning blandt andet på hjemmesiden, hvor der stod "Gellerup i flammer" med dramatiske billeder af en brand, som slet ikke fandt sted i Gellerupparken, og prisen for urolighederne blev anslået til at løbe op i millioner af kroner for beboerne".

Sted: Vollsmose (Odense)
Dato: Fredag den 12. september
Tid: kl. 17-19

Sted: Blågårds Plads (København N)
Dato: 3. oktober
Tid: kl. 17-19

Gellerupparken (Århus V)
Dato: 10. oktober
Tid: kl. 17-19


Kontaktperson
Søren Lerche
Grundtvigs Højskole
Email: sorenlerche@gmail.com
Tlf: 50488192

Flyer

Pressemeddelelse vedr. Vollsmose debatmøde

Fredag 12. september kl. 17-19 afholder Grundtvigs Højskole, Mediehuset Vollsmose og Vollsmose Kulturhus en debat om: Mediebilledet af etniske minoriteter – Hvordan kommer vi videre?

Debatpanelet består af: Lars Bennike, Seernes redaktør TV2, tidligere redaktionschef på TV2 Nyhederne Nagieb Khaja, Foreningen Ansvarlig Presse, tidligere på TV2 Nyhederne Randi Marselis, Lektor, ph.d Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet Asmaa Abdol-Hamid, Socialrådgiver og Vollsmoseborger

Unge i Vollsmose rækker hånden ud. Vold og kriminalitet præger ofte mediernes vinkling af muslimer og etniske minoriteter og mange borgere i Vollsmose har besluttet ikke at udtale sig til journalister. Initiativtagerne til debatten mener, det er et demokratisk problem og spørger: Hvordan kommer vi videre? I Vollsmose er der en generel mistillid til journalister, mange beboere har besluttet slet ikke at udtale sig til medierne. Mahmoud Daoud, som bor i Vollsmose og er medarrangør af debatten, udtaler: "Det som bekymrer mig mest er, at medierne ofte taler om muslimer og etniske minoriteter, men ikke med os. På den måde opstår der stereotyper, men vi får aldrig lov til at udfordre disse stereotype fortællinger. Det er også sørgeligt, at hvis man fx hedder Mahmoud, så bliver man meget sjældent spurgt om dagligdags emner, som fx "toget er forsinket" eller "huller i vejen". Jeg håber, at dialogen med mediebranchen kan nuancere mediebilledet af muslimer og etniske minoriteter, og at jeg i højere grad kan identificere mig med mediebilledet. Derfor har vi taget initiativ til en debat omhandlende denne problemstilling i håb om at opnå en øget dialog med mediebranchen og på sigt et mere nuanceret og troværdigt mediebillede."

Søren Lerche højskolelærer fra Grundtvigs Højskole, har i flere år arbejdet med at bygge bro mellem medier og etniske minoriteter. Han påpeger, at konflikten mellem mediebranchen og beboerne i Vollsmose er et alvorligt samfundsmæssigt problem. "Når unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke genkender mediebilledet af sig selv og sit boligområde, og når man ikke ønsker at bruge medierne som talerør, så har vi et demokratisk problem. Hvis man konstant føler sig skildret som modborger frem for medborger, så øges polariseringen."

Lars Bennike fra TV2 håber, at dialogmødet vil kunne danne grundlaget for et frugtbart samarbejde mellem Vollsmose og mediebranchen. "Jeg vil meget gerne i min rolle som seernes redaktør fungere som brobygger mellem medierne og Vollsmose", siger han.

Peter Ørting, journalist og leder af Vollsmose Kulturhus udtaler: "Efter debatten uddeler vi en pris til nogle unge, der har gjort en særlig indsats for at nuancere mediebilledet af Vollsmose."

Debatten i Vollsmose er del af Next-stop Vollsmose, støttet af Integrationsministeriet og Højskolernes Hus.

Tid og sted: Kulturhuset Vollsmose, Vollsmose Allé 14. 1. 5240 Odense NØ
Dato: 12. september
Tid: kl. 17-19

Kontaktperson: Søren Lerche, projektleder, Grundtvigs Højskole
Telefon: 50488192
E-mail: sorenlerche@gmail.com